Malrun – Beauty in Chaos

Anmeldt af René: 01-09-2010 

Det er altid spændende, at stifte bekendtskab med ny musik. Og især når den kommer fra Danmark. Malrun er fra Århus, og cd'en her er deres debut udgivelse. Og hvad er det første indtryk så? Det kan siges meget kort: POWER!!! For Beauty in Chaos, er smækfyldt med energi fra start til slut. Det er metal med medrivende riffs, og der bliver virkelig gået til den her! 

Men Malrun er ikke kun ren galskab. For uanset hvor brutalt det bliver, så har de hele tiden melodien med. Og heldigvis for det! Ellers ville materialet blive kedeligt, og monotont at høre på. Bandet er tydeligvis garvede sangskrivere, og er hver især dygtige på deres instrumenter. Især bør Jacob Løbner fremhæves! Hans vokale præstationer, er intet mindre som sublime. Han synger fantastisk, og det er uanset om det er på de hårde numre, eller på de få ballader, der er på Beauty in Chaos. 

Lydmæssigt er der heller ikke noget at komme efter. Hvilket heller ikke er overraskende, når Jacob Hansen har siddet bag mixerpulten. Den mand kan ikke fejle! Jeg har i hvert fald aldrig, hørt en dårlig produktion fra ham, og det er heller ikke tilfældet her. Et band Malrun minder meget om, er deres landsmænd i Mercenary. De besidder samme flair for melodi, og talent til at skrive og spille fed musik. Så er man til metal i den stil, bør man så afgjort tjecke Malrun ud. Det eneste dårlige jeg har at sige er, at Malrun bør arbejde på at få noget mere variation ind i deres materiale. Hvis de gør det kan de nå meget langt. De har i hvert fald, hvad der skal til. 

Chaos In Beauty udkom via Mighty Music/Target Distribution den 9. august.

    (4 ud af 6)

Lyt til Malrun her: http://www.myspace.com/malrundk

______________________________________________________________________

Fat Nelly – Wake Up 

Anmeldt af Calle: 20-08-2010 

Fat Nelly kommer fra Helsingborg i Sverige, som blev dannet i 2007. Bandet består af Jocke Olsson (sang), Tony Eriksson (guitar), Jane Björck (guitar), Pete Peeters (trommer) og Henrik Lindberg (bas). De spiller klassisk hard rock i stil med Whitesnake, Dokken, Saxon o.s.v. 

Wake Up er bandets debut cd og består af tolv sange, hvor guitar soloerne er i højsæde. Der er ikke noget nyt i det Fat Nelly spiller og bandet ”låner” da også fra nogle af de ovennævnte bands. Bl.a. er ”She’s The One” meget inspireret af Saxon’s ”Requiem (We Will Remember). Men når det er sagt, så vil jeg samtidig sige, at bandet formår at skrive nogle gode catchy melodier og flere af sangene får en til at rocke med. Man kan sagtens forestille sig, at man står foran den store scene på Sweden Rock og Fat Nelly’s fylder luften med deres sange og spilleglæde. Sange som ”Another Try”, ”Wake Up”, ”Waiting In The Night” og før nævnte ”She’s The One” vil godt kunne spilles live på en stor scene. Alt i alt er Wake Up en udmærket udgivelse med gode sange. Jeg mangler dog en enkelt power ballede i bedste Whitesnake ”Is This Love” og ”Here’ I Go Again” stil. 

Bandet spiller godt og jeg kan især godt lide guitarerne. Der er mange gode soloer og guitarlyden er perfekt i forhold til resten af musikken. Samtidig passer Jocke’s stemme godt til denne genre inden for rocken. 

Trommer og bas er indspillet af Johnny Rowa i Forest Records og sang og guitar er indspillet af Martin Ekelund i Lemon Recordings. Sidst nævnte er også, sammen med bandet, producer på cd’en. 

Wake Up er udkommet via Forest Records Sweden. 

    (4 ud af 6)

Lyt til Fat Nelly: http://www.myspace.com/fatnellysweden

_______________________________________________________________________ 

Anmeldt af Calle: 20-08-2010 

Stream City er et punk band, som oprindeligt startede på Bornholm, men nu holder til i København. Bandet består af Dion (sang og guitar), Peter (guitar ), Mikkel (trommer), Christian (violin) og Søren (bas) og Hello Gravity er bandets nyeste EP. 

Normalt hører jeg ikke så meget punk, men det hænder da, at der røger en cd på anlægget. Denne EP, med fem sange (og en intro) og en varighed på knap 15 minutter, har nu roteret en del gange her på det sidste. Jeg er meget imponeret over bandets store variation på Hello Gravity's fem sange. Der er alt lige fra hardcore punk i form af sangene ”Cap Confuison” og ”Incompetent Doctor” til det mere stille og melodiske i åbningnummeret og min personlige favorit ”The Magician”. Af EP’ens øvrige sange vil jeg også fremhæve afslutningsnummeret ”Last Plague” som en af mine favoritter. 

Som sagt spiller bandet punk, som jeg nok vil betegne som progressiv og eksperimenterende. Både fordi der er stor variation i sangene, men også fordi de gør brug af violin, hvilket gør at musikken flere steder, får et præg af irsk folkemusik. Måske har Stream City lyttet en del til Dropkick Murphy’s og andre bands inden for denne genre. Bandet i sig selv spiller godt og vokalen kan man heller ikke sætte en finger på. Der bliver dog ”skreget” lidt for meget indimellem i forhold til min personlige smag. 

Stream City har selv skrevet, indspillet og produceret Hello Gravity, mens Marcus Toft har mixet den. Det blodige, men cool, cover design har Lasse Steinmetz stået for. På coveret skriver bandet, at man bare skal kopiere og dele EP’en med sine venner, så får du fat i et kopi, så spred endelig musikken. Jeg synes ihertfald at musikken holder, især når man tænker på, at det er en selvproduceret EP. 

    (4 ud af 6) 

Lyt til Stream City: http://www.myspace.com/streamcitypunk

_______________________________________________________________________ 

The New Heartaches – Deny Deny Deny 

Anmeldt af Calle: 18-08-2010 

The New Heartaches er et nyt dansk rock band fra København, som består af tidligere medlemmer af bl.a. The State, Strawberry Slaughterhouse, Rated R og Horrorpops. Medlemmerne i bandet er Dennis Samaras (sang og Guitar), Karsten Dines (sang og guitar), Martin Thurø (bas) og Niels Troest (trommer). På cd’en er det MortenBoesen (ex. The State) som spiller trommer. Dene Deny Deny er bandets debut album. 

Da jeg modtog denne cd var jeg meget spændt på hvad jeg skulle lægge ører til. Jeg hørte en del Strawberry Slaughterhouse tilbage i midt 90’erne og The State kørte på repeat dengang deres cd Rock ’n’ Roll Prostitute udkom, så mine forventninger var høje. Og lad mig side det med det samme, jeg blev ikke skuffet. Bandet spiller energisk high octane rock ’n’ roll og sangene er velskrevet. Derudover spiller de med en stor intensitet og nerve og man kan godt fornemme, at alle i bandet har en del erfaring og har prøvet lidt af hvert. Med Deny Deny Deny har bandet fundet deres rette hylde. Sangene sprudler af sex, drugs and rock n’n roll drømmen og teksterne handler netop om disse tre ord. De sange jeg finder bedst på denne cd er helt klart første singlen ”Evelyn”, men også sange som ”Sex, Love And Lies”, ”Cocaine College”, Guerilla Girl” og den mere stille ”Last Goodbye”. 

Stilen på Deny Deny Deny er storstilet rock, hvor inspirationen er hentet fra den moderne amerikanske rock scene med bands som f.eks. Foo Fighters i spidsen. Og selvfølgelig kan man også høre lidt inspiration fra deres tidligere bands The State ( f.eks. Cocaine College) og Strawberry Slaughterhouse (f.eks. Guerilla Girl). 

Deny Deny Deny er indspillet, i den legendariske Sweet Silence Studio, som en af de sidste plader, inden lyset blev lukket og slukket. Bandet har selv stået for indspilning og produktion, med en hjælpnede hånd fra Flemming Rasmussen (bla. kendt for sit arbejde med Metallica).  Cd’en er mixet og masteret i Seattle af Peter Lehmann, som tidligere har arbejdet med bl.a. Rock Hard Power Spray. 

Jeg er sikker på, at The New Heartaches vil have en fremtid i dansk rock og med den rette promotion og held, måske også en fremtid uden for landets grænser. Så køb cd’en, find din luftguitar frem og rock igennem!!!! 

Deny Deny Deny udkommer via Target Records/Target Distribution den 23. august.

     (5 ud af 6) 

Lyt til The New Heartaches:

______________________________________________________________________ 

On The Rise – Dream Zone

Anmeldt af René 18-08-2010 

Det er sjældent, jeg anmelder musik fra Norge, men nu får jeg chancen for det. Bandet On The Rise, kommer nemlig fra Bergen i Norge, og skiven her, som har titlen Dream Zone, er gruppens 2 cd. De blev dannet i år 2000, så det vil være synd at sige at, de har været MEGET produktive! Men nu er Dream Zone her, så den vil jeg give et par ord med på vejen.

Og hvad er dette band, så for en størrelse? Jo, i bund og grund spiller de en blanding af aor og melodisk rock. Gruppens hovedmand og komponist, er Terje Eide. Han står tidligere bag en gruppe, som hed Heaven & Hell, som var aktive i de glade firsere. Han spiller guitar, og synger på Dream Zone. De andre instrumenter deles af, kendte og ukendte musikere. 

Hvis jeg skal sammenligne, On The Rise med andre bands, vil jeg sige Boston, Nelson, Toto, uden dog helt at besidde samme evner, som disse grupper. Terje har en god stemme, men er ikke i samme klasse som Bobby Kimball fra Toto! Han har ikke samme spændevidde i sin vokal, og det bærer musikken, desværre lidt præg af. Han bliver til tider, lidt for ensformig at høre på. Og en bedre vokal, ville så afgjort gøre musikken mere spændende at lytte til. Hans guitarspil kan jeg dog ikke, sætte en finger på! Hans spil er flot og melodisk hele vejen igennem, og han levere virkelig noget flot guitarspil. Terjes evner som sangskriver, er også i top. Og både musik og tekster, er meget velskrevne. Men måske skulle han overveje, at overlade posten som sanger til en anden. Det er egentligt også, den eneste svaghed Dream Zone har. Og numre som ”Lifeline” og ”Alive”, er flot musik. Og har man hang til, melodisk rock og aor, bør man overveje Dream Zone, da den slet ikke er så tosset. Og personligt, har jeg lagt øre, til meget værre musik. Og denne her, vil så afgjort få spilletid i mit hårdt prøvede anlæg. 

    (4 ud af 6)

Lyt til On The Rise: http://www.myspace.com/ontherisemusic

_______________________________________________________________________

The New Low – Fall Empire 

Anmeldt af Calle: 18-08-2010 

The New Low kommer fra Odense og blev dannet i 2007. Bandet, som består af Christian (sang), Anders (guitar(, Lasse (trommer) og Nicolei (bas), spiller hardcore metal. Bandet gik før under navnet Foot To Face, men efter de skrev kontrakt med Mighty Music ændrede de navn. Fall Empire er bandets debut album. 

 

Albummet består af ni sange og har en varighed på 30 minutter. Normalt hører jeg ikke så meget musik inden for denne genre og The New Low er heller ikke lige min kop the. Musikken i sig selv er udmærket, men jeg er ikke så meget for måden hvorpå vokalen bliver fremført. Jeg er ikke meget for skrig blandet med growl. Dermed ikke sagt, at det er dårligt, men bare ikke lige min stil. Jeg er sikker på, at fans af denne genre, vil finde Fall Empire rigtig god. De sange jeg vil fremhæve på cd’en er ”The Dead Are Loming”, ”Decimate”, ”Driveby” og ”Never Ending Tragdy”. I sidst nævnte bliver tempoet sat lidt ned, hvilket er en god måde at afslutte cd’en på. Selvom musikken er hurtig, tung og hård, så findes der flere passager, hvor melodien er i højsæde. Derfor er Fall Empire en CD jeg godt kan sætte på flere gange. Havde det været fuld smadder fra start til slut, så var den hurtig lagt på glemmehylden. 

Fall Empire er indspillet i Smart n Hard Studio med stjerneproduceren Jacob Bredahl bag knapperne. Han har gjort et godt stykke arbejde, men andet kunne vel heller ikke forventes. Det kan godt være bandet mener imperiet står for fald, men umiddelbart ser jeg en lys fremtid for The New Low, hvis bare de får den rette promotion. Og her tror jeg de er i gode hænder hos Target Distribution. 

Fall Empire udkom via Mighty Muisc/Target Distribution den 16. August. 

   (3 ud af 6)

Lyt til The New Low: http://www.myspace.com/thenewlowdk

______________________________________________________________________

Shotgun Revolution – Join The Revolution 

Anmeldt af Calle: 08-08-2011 

Shotgun Revolution er et dansk rock band, der blev dannet i 2007 (i sin nuværemde konstalation). Bandet består af Ditlev (sang), Martin (lead guitar), Henrik (rytme guitar), Kasper (Trommer) og Michael (bas). Shotgun Revolution spiller klassisk rock krydret med en tidssvarende lyd. Inspirationen er hentet hos bands som f.eks. Guns ’n’ Roses og AC/DC, men også nyere bands som Velvet Revolver og Alter Bridge. Derudover hører jeg også en lille smule Foo Fighters i deres musik. Shotgun Revolution har tidligere udgivet et par EP’er, som er blevet godt modtaget hos publikum og anmeldere og Join The Revolution er deres debut CD. 

Join The Revolution består af 13 sange, som er gamle kendinge fra EP’erne (i nye indspilninger) samt helt nye sange. Blandt de ”gamle” sange er bl.a. ”The Last Goodbye”, "I Don’t Care” og "Hopefully”. Blandt de nye sange er første singlen ”Flipside” samt ”Constantly”. "Cocaine Cowboy" og ”The Big Mistake”. Sidst nævnte er blandt mine personlige favoritter. Derudover synes jeg numre som ”Cocaine Cowboy”, ”Constantly”, og The Last Goodbye”, samt de mere stille ”Flipside” og ”Hopefully” er rigtig gode sange. ”Hopefully” har været en af mine favoritter, siden jeg hørte den første gang på EP’en Shotgun Revolution. Faktisk er der, efter min mening, ikke nogen dårlige sange på Join The Revolution. De er alle godt skrevet og stil og tempo er meget varierende, hvilket jeg personligt finder godt. Derudover sidder melodierne lige i skabet og sangene er meget ”synge-med-venlige”. Martin fyrer nogle fede soloer af og Ditlev har en rigtig god og powerfuld rockstemme. Og sammen med rytmedelen bestående af Kasper, Michael og Henrik, så er Shotgun Revolution en fasttømret rockgruppe, der leverer et godt helhedsindtryk. 

Som nævnt tidliere, så finder bandet inspiration fra både klassiske bands, men også nyere bands, hvilket gør at deres musik får en mere ”moderne” lyd. Bandet virker meget sammenspillet, som også kan ses/høres når de spiller live. Selvom det er svært at komme frem i Danmark med musik inde fra denne genre, så har Shotgun Revolution alligevel haft radio airplay på især P4, men også på P3. Derudover har de haft radio airplay på radiostationer i Australien, USA og England. 

Join The Revolution er produceret af guitarist Martin Frank og mixet af Martin sammen med den legendariske producer Flemming Rasmussen. Han har tidligere arbejdet med bl.a. Metallica. Mastering af cd'en er foregået i USA med George Marino bag knapperne. Også han har tidligere arbejdet sammen med store bands, som f.eks. Guns’n’ Roses, Metallica, KISS og Iron Maiden. Med denne sammensætning kan det kun blive et godt resultat (hvis bare sangene er gode - og det er de jo).  

Det er fedt med et band, der ikke følger den tv/radio-bestemte stil, men derimod spiller 100 % rock ’n’ roll, som er den stil der står bandet meget nært. Hvis jeg skal nævne noget, som jeg godt kunne have ønsket mig på denne udgivelse, så var det lidt flere nye sange. Men det er jo kun en lille del af min samlede vurdering og samtidig fordi jeg har fulgt bandet længe. For nye/kommende fans, er dette ikke noget "problem".

Join The Revolution udkommer via Target Records den 23. august.

     (5 ud af 6)

Lyt til Shotgun Revolution: http://www.myspace.com/shotgunrevolutiondk

Læs i øvrigt mit interview med Martin og Ditlev fra den 14. september her og læs bandets blog, som er skrevet i indspilningsperioden her. 

________________________________________________________________________

Legacy – Legacy 

Anmeldt af Calle: 14-07-2010 

Legacy er et band fra Ohio, USA, som blev dannet i 1987. Bandet blev dannet af fem musikere der ville frem i verden med deres store kærlighed for guitar-drevet rock/metal musik. Bandet bestod af Doug Meacham (sang), Matt Rice (guitar), Fred Blanchard (guitar), John D. Rice (bas) og John Jenkins (trommer). 

Legacy består af fjorten sange, som er indspillet mellem 1988 – 1990 og nu samlet på en cd og udgivet via Eönian Records. Netop dette pladeselskab har udgivet flere cd’er med bands fra slut 80’erne, som aldrig nåede at få det store gennembrud. Nogle fordi de ikke havde det der skulle til og andre var bare ikke heldige at få det rette break eller management. De sange jeg vil fremhæve på cd’en er ”Forever In Your Arms”, ”Red, White And Blue” og ”What A World”. Men hittet mangler stadigvæk og en enkelt ballade ville heller ikke have gjort noget. Det ville have givet lidt mere variation i musikken. 

Lyden på Legacy er lidt ”tam”, men der er en masse godt guitar arbejde og mange gode klassiske metal soloer. Doug’s stemme er ikke den bedste jeg har hørt, men på den anden side heller ikke den dårligste. Jeg vil betegne den som middelmådig. Musikken i sig selv er udmærket, men ikke overvældende. Efter min mening skiller bandet sig ikke ud fra mængden og måske netop derfor fik de aldrig det store gennembrud. 

Bandet blev kategoriseret under ”christian rock” genren og blandt deres egne inspirationskilder er også Stryper. Derudover nævner bandet også Scorpions og Dokken, som nogle af de bands hvor de har hentet inspiration. Og jeg vil sige, at deres musik rammer meget plet med de bands. Så hvis du er fan af de nævnte bands, så burde du tjekke Lagacy ud. Som sagt tidligere, så kunne lyden på denne cd godt være bedre. Selvom den er blevet remasteret af Jeff Diehl, som også har remasteret Charlotte’s ”Medusa Groove”, så er resultatet ikke helt lige så godt (se anmeldelse herunder). 

Legacy udkom 20 april via Eönian Recods i USA og Fastball-Music i Europa.

    (3½ ud af 6) 

Lyt til Legacy: http://www.myspace.com/legacycolumbus 

______________________________________________________________________

Charlotte -  Medusa Groove 

Anmeldt af Calle: 14-07-2010 

Charlotte er et band fra Los Angeles, Californien og bandet består af Eric Ganz (sang), Nick DiBacco (guitar), Vimmie Cacciotti (guitar), Chris Colovas (bas) og Eric Brewton (trommer). De blev dannet i 1987 og sangene på Medusa Groove er indspillet mellem 1988 – 1992 og nu genudgivet i remasterede udgaver via Eönian Records. 

Medusa Groove består af tolv sange, hvor stilen bevæger sig mellem hard rock, klassisk rock og melodisk metal, tilsat en anelse blues. Inspirationskilderne til Charlotte er bands som f.eks. Led Zeppelin, Great White, The Cult og Guns ’n’ Roses. De sange på Medusa Groove jeg finder bedst er ”Woman Behind The Eyes”, Got Love On The Line”, ”Invisible Man”, ”All Tired Up” og den mere stille ”Changes”. Der er god variation i sangene og bandet spiller deres instrumenter rigtig godt. Eric’s stemme er meget karakteristisk for denne genre og jeg tror også han ville gøre sig godt som blues sanger. 

Cd’en er indspillet og produceret i tre forskellige studier i Los Angeles af henholdsvis Mike Wolf, Allen Zentz og Marc DeSisto og de nye udgaver er blevet digitalt remasteret af Jeff Diehl. Jeg har ikke hørt de originale udgaver, men de remasterede lyder helt udmærket. 

I slut 80’ernes Los Angeles var der et væld af bands, som prøvede lykken indenfor hair-metal genren, men Charlotte ville mere end det. Derfor prøvede bandet at finde deres egen stil, men desværre fik de aldrig deres gennembrud (ligesom så mange andre bands der ryg ind under hair-metal kategorien). Jeg synes Charlotte har mere end flere af de andre bands og finder også denne cd rigtig god. 

Medusa Groove udkom 20 april via Eönian Recods i USA og Fastball-Music i Europa. 

    (4 ud af 6)

Lyt til Charlotte: http://www.myspace.com/charlottelamusic

______________________________________________________________________

Sister Sin – True Sound Of The Underground 

Anmeldt af Calle: 02-07-2010 

Sister Sin er band fra Göteborg, Sverige, som består af Liv (sang), Benton (bas), Jimmy (guitar) og Dave (trommer). Bandet spiller klassisk 80’er heavy metal, hvilket de heller ikke lægger skjul på. 

True Sound Of The Underground er bandets anden CD og den består af ti hard-hitting-top-tunede heavy metal sange. Lige fra det første riff i åbningsnummeret ”Sound Of The Underground” til sidste strofe i cd’ens afslutter ”Beat ’Em Down”. Der er tale om ren heavy metal i bedste Motörhead, Accept, WASP, Mötley Crüe og Judas Priest stil. De sange jeg synes bedst om er ”Times Aren’t A-Changing”, ”Outrage”, ”I Stand Alone” og ”Sound Of The Underground”. Men alle sangene er helt sikkert et lyt værd og jeg hører ingen fyld-numre på pladen. Jimmy styrer riff og soloerne uden problemer og Dave og Benton holder den tunge grundrytme, mens Liv synger for fuld udblæsning. Hun har efter min mening en af de bedste kvindelige metal vokaler. Det er heavy metal når det er bedst!!!! 

Cd’en er produceret af Henrik Edenhed, som tidligere har arbejdet sammen med bl.a. Dead By April, Eagle Eye Cherry, Sugarplum Fairy, Håkan Hellström og Robyn. Han har helt sikkert gjort et godt stykke arbejde med True Sound Of The Underground. Pladen har en rå lyd og han og bandet får givet 80’er inspiratioenen et nyt frisk pust. Pladen er efter min mening et stykke over bandets forrige cd ”Switchblade Serenades”. Det samme gælder for bandet. Dette kan skyldes deres mange koncerter, hvor de bl.a. har spillet sammen med Motörhead, Doro, WASP, Arch Enemy og Ill Nino, for bare at nævne et par stykker. 

Okay Sister Sin har ikke opfundet den dybe tallerken med True Sound Of The Underground, men det er heller ikke deres intention. Som Liv siger i et interview her på siden ”It’s old school heavy metal, very down to earth and honest. We play the music we love”. Og det kan jeg kun give hende ret i. Jeg kan varmt anbefale denne cd til fans af klassisk heavy metal. Du vil ikke fortryde det. Long live heavy metal!!! 

True Sound Of The Underground udkom den 22. juni via Victory Records.

     (5 ud af 6)

Lyt til Sister Sin: http://www.myspace.com/sisterssin

Læs i øvrigt interviewet med Liv her.

_______________________________________________________________________

Justin Zane – Countdown To Breakdown 

Anmeldt Af Calle: 02-07-2010 

I oktober sidste år anmeldte jeg Göteborg bandet Justin Zane’s forrige EP ”No Surrender”. Dengang kunne jeg lide hvad jeg hørte. Det samme gør sig gældende med denne nye EP Countdown To Breakdown. 

Bandet Jezze (sang), Johnny (guitar), Cruz (bas) og Eden (trommer) har bevæget sig en del siden den forrige EP, både som musikere, men også i stil. Justin Zane’s musik er blevet mere heavy og i stedet for at lægge sig op af Skid Row, Hardcore Superstar og Creed, som jeg nævnte i anmeldelsen af ”No Surrender”, så er bandets stil mere hen i retning af Avenged Sevenfold, Papa Roach, Three Days Grace, All That Remains og Killswitch Engage. Måske lidt mere ”stille” end de sidste to nævnte. Men bandet er som sagt gået fra en mere sleazecore stil til en mere metalcore stil. 

Ingen af de fire sange ”Living Nightmare”, ”Almost Gone”, ”Words” og ”Roll Over And Die” på Countdown To Breakdown er dårlige, men skal jeg fremhæve nogle frem for andre, så må det være ”Living Nightmare” og ”Roll Over And Die”. De to sange sidder bare lige i skabet. Alle sangene er rå, men samtidig meget melodiske. De er velspillet og rigtig godt skrevet. Derudover er jeg meget imponeret over Jezze’s stemme. Han kan synge rigtig flot og samtidig ”skrige” sig igennem sangene. Hans stemme variere meget, hvilket er super for en ung gut som ham. 

Countdown To Breakdown er indspillet med Roberto Laghi som producer. Han har tidligere arbejdet med bl.a. Inflames og Hardcore Superstar. Bandet har gjort et klog valg i at bruge ham. Han og bandet har fået indspillet fire rigtig gode sange. Nu venter jeg bare på en fuld længde cd fra dette band. Efter min bedste overbevisning kan det kun blive godt. Hvis bare de får chancen, så spår jeg bandet en god fremtid.

Som en lille ekstra detalje kan det nævnes at cd-coveret er designet af Hot Rod fra det svenske band Gemini Five.

     (4½ ud af 6)

Lyt til Justin Zane: http://www.myspace.com/justinzaneofficial

_______________________________________________________________________

Misconduct – One Step Closer 

Anmeldt af Calle: 02-07-2010 

Misconduct er et svensk band, der blev dannet i Kristinehamn/Karlskrona. Bandet består af Fredrik Olsson (sang og guitar), Erik Ydlinger (guitar), Simon Guidoum (bas) og Daniel Petri (trommer). Bandet betegner selv deres musik som melodic hardcore punkrock, eller som jeg vælger at kalde det nu-punk. 

One Step Closer er bandets anden cd (jeg har ikke hørt deres første cd ”United As One” fra 2004), og musikken kan bedst betegnes som Good Charlotte møder Blink 182 og de holder en stor fest sammen med Simple Plan og Fall Out Boy. Især hører jeg meget Good Charlotte store gennembruds plade ”Young And Hopeless” i Misconduct’s musik. Dermed ikke sagt at det de gør er dårligt, men det er hørt før. Medolierne er gode og sangene er godt skrevet. De er fængende, men har en lille tendens til at blive lidt ensformige. Afslutnings nummeret ”Side By Side Part II” er dog mere stille. Bandet synger endda på svensk i noget af sangen. De sange jeg vil fremhæve på One Step Closer er ”Closer”, ”One Step Forward”, ”Salvation Generation” og ”Naya”. 

One Step Closer er godt produceret. Ja næsten for pænt efter min mening. Men Fredrik har en god stemme og den ligger godt til denne genre inden for rocken. Bandet gør det også helt udmærket. Som på mange andre cd’er inden for denne genre, så ligger de fleste sange på lige under tre minutter., så der er ikke de store guitar soloer. Men alt i alt en udmærket udgivelse, men lidt mere variation ville have været godt. Men er du til Good Charlotte eller andre af de nævnte bands, så vil du helt sikkert finde denne cd rigtig god. 

Bandet har spillet i store dele af Europa og Skandinavien, men også to mindre ture til USA og Canada er det blevet til. De har spillet med bands som bl.a. Sick Of It All, AFI, Hatebreed og Anti-Flag. Bandet skulle efter signet være et rigtig godt live band, hvilket også har givet dem en svensk award for bedste live band i 2006. Måske er musikken mere ”beskidt”, når bandet indtager scenen. 

One Step Closer udkom den 14, maj via I Scream Records/Warner. 

    (3½ ud af 6)

Lyt til Misconduct: http://www.myspace.com/misconduct

_______________________________________________________________________

Skull Daze – Skull Daze 

Anmeldt af Calle: 29-06-2010 

Skull Daze er et glam/metal rock band fra Rom, Italien. Bandet blev dannet i 2007 af Johnny Rainbow (sang) og Joey London (bas). Første tilføjelse til bandet var Acey Starlight (guitar) og senere kom Danny Slade (guitar) og The President (trommer) til. Bandet indspilede hurtigt en demo med tre sange og kort efter blev det til en EP med navnet ”Dangertainment” som bestod af fire sange. I 2009 gik bandet så i studiet for at indspille deres debut CD, som har fået titlen Skull Daze. 

Skull Daze består af ti sange, hvor inspirationen er fundet i 80’ernes glam/metal bands som f.eks. Mötley Crüe, WASP, Ratt, Dokken og andre LA/Hollywood bands fra 80’erne. Men selvom inspirationen er til at få øje på, så formår bandet alligevel at give deres musik et ”moderne” præg. De fleste af sangene på cd’en er meget catchy, med gode guitar riffs og et omkvæd man hurtigt kan lære at synge med på. De sange jeg vil fremhæve på Skull Daze er ”Heartbreak City”, ”Turn It Down”, ”Beware” og ”Nowhere To Run”, som alle er klassiske glam-hard-rockere med en snært af 80’er metal. Alle teksterne på cd’en omhandler diverse klicheer om sex, drugs and rock’n’ roll. Det er dirty, det er sleazy, det er Skull Daze. Bandet bruger endda i bedste Guns ’n’ Roses ”Rocket Queen” stil, en kvinde der stønner i afslutningsnummeret ”Sex, Drugs and Rock ’n’ Roll”. Det eneste jeg savner lidt på denne cd er et mere down tempo nummer. Det har alle de ovennævnte bands også på deres udgivelser. 

Musikkerne i bandet virker sammenspillet og Johnny Rainbow’s stemme passer godt til musikken. Hans stemme er til tider hæs, men han formår alligevel at nå de høje toner på flere af sangene. Jeg gad godt at opleve Skull Daze live, for jeg tror deres sange ville komme et godt stykke ud over scenekanten. Og som sagt virker bandet sammenspillet (hvilket jo kan gøres på en cd-indspilning). 

Skull Daze er indspillet i Outer Sound Studios i Rom med Giuseppe Orlando, som spiller trommer i bandet Novembre, bag knapperne. Cd’en blev udgivet den 14. maj via det italianske pladeselskab Street Symphonies Records, som også har udgivet bands som f.eks. Killer Klown, Johnny Burning og Peep Show. 

Er du til et eller flere af de ovennævnte bands, så er jeg næsten sikker på, at du vil finde Skull Daze et lyt, to lyt eller mange lyt værd. Den har roteret en del på mit anlæg om min iPod. Long live klassisk glam/metal!!!! 

     (4½ ud af 6)

Lyt til Skull Daze: http://www.myspace.com/skulldazeband

Læs iøvrigt interview med Johnny Rainbow her på siden. Det er over et år gammelt og lavet før de fik pladekontrakt med Street Symphonies Records. 

________________________________________________________________________

Jennyfer Star and The Cluster Bombs – Jennyfer Star and The Cluster Bombs (EP)

Anmeldt af Calle: 28-06-2010 

Jennyfer Star er en svensk sangerinde/guitarist, som kommer fra Stockholm. Hun har tidligere spillet i bands som Swindle A Go-Go og Starlet Suicide og har også udgivet nogle solo EP’er og en opsamlings cd ”A Trace Of Love And Tears”. På denne EP har hun samlet sig et backup band, som har fået navnet The Cluster Bombs. De består af Trashy Roxtar (bas), Lia Sharkbite (guitar) og Iron Kongo (trommer). Sidst nævnte har bl.a. spillet i Leaded Fuel. Bandet har været sammen siden efteråret 2009. 

EP’en består af tre sange, som er indspillet i Future Legends Studio i marts 2010. Stilen er sleazy glam/punk rock’n’roll og kan bedst sammenlignes med The Runaways, Joan Jett og The Donnas tilsat en smule Hole/Courtney Love. På EP’en to første sange ”I Still Got It” og ”Roll It Down” bliver der givet fuld gas og især først nævnte fider jeg meget catchy. Den sidste sang ”So Far Away” er mere stille og den er helt klart inspireret af Courtney Love, som er en af Jennyfer’s store inspirationskilder. 

Lyden på Jennyfer Star and The Cluster Bombs er på sin vis ”poleret”, men formår stadigvæk at virke beskidt. Det gør at EP’en får en punket lyd og samtidig virker lidt ”poppet”. Bandet spiller godt og Jennyfer’s stemme passer rigtig godt til musikken. Jeg synes tydeligt man kan høre hvor Jennyfer og bandet vil hen med deres musik. Desværre tror jeg bare markedet for denne slags musik er for lille (i hvert fald i lille Danmark). Men hvis du er til sleazy punk rock’n’roll med et lille præg af pop og en kvindelig sanger, så er denne EP noget for dig. (På nuværende tidspunkt kan du høre alle tre sange på deres MySpace side) 

   (3 ud af 6)

Lyt til Jennyfer Star and The Cluster Bombs her.

_______________________________________________________________________

The Slagsterz - ...So In Love With The Rock ’n’ Roll World

Anmeldt af Calle: 28-06-2010 

The Slagsterz er et svensk glam/punk band, som består af Spinx B’Stard (sang og guitar), Dallas (guitar), John Priest (bas) og Pepz (trommer). Bandet blev dannet i 2007 af Spinx. Pepz  og daværende bassist Pete Silver. Bandmedlemmerne har tidligere spillet sammen i bl.a. Salvation Star Brigade og Leaded Fuel.

....So In Love With The Rock’n’ Roll World er en EP med tre sange, som mere eller mindre er indspillet live i studiet, hvilket gør at de får en beskidt og punket lyd. Første sang ”Southside Entertainment” er en punket sang ala Sex Pistols, mens ”Ghettoblaster Attack” får mig til at tænke på Generation X. EP’ens sidste sang ”One More Time (4 Bad Time’s Sake)” kunne meget vel have været en af sangene på de tidlige Hanoi Rocks cd’er. Alt i alt er det tre catchy sange, som får mig til at ønske der var flere sange på EP’en. 

Selvom punk/glam rock godt må være beskidt, så kunne jeg godt have ønsket mig en lidt bedre produktion. Men det kan man håbe på kommer, hvis bandet får mulighed for at indspille en fuld længde cd. 

Hvis du er til nogen af de nævnte bands, så tror jeg godt vil du kunne lide ....So In Love With The Rock’n’ Roll World. EP’en er selvudgivet, men skulle være til at få fat i, hvis du kontakter bandet via deres MySpace side. (På nuværende tidspunkt kan man høre alle tre sange på siden).

   (3 ud af 6)

Lyt til The Slagsterz: http://www.myspace.com/theslagsterz

_______________________________________________________________________

Impulsia – Expressions 

Anmeldt af Calle: 20-06-2010 

Impulsia er på en måde en ”supergruppe”, som består af Uno Sjöström (guitar), Johan Langquist (ex. Candlemass - sang/piano/keyboard) og Marcus Jidell (Royal Hunt - guitar). Derudover er der en masse gæste sangere/musikkere på pladen. Bl.a. Robin Beck og hendes mand James Christian (House Of Lords) og Pontus Norgren (Hammerfall). Derudover består bandet af Tomas Broman (trommer) og Marcel Jacob (bas - R.I.P. 1964-2009). 

Expressions er første udgivelse fra dette band. Cd’en består af tolv sange, heraf er det to versioner af den samme sang ”Rosa Lee” (en elektrisk og en akustisk) samt en cover version af Eric Clapton’s ”Layla”. Bandet spiller melodisk rock med en god del AOR og en lille smule blues. Hele albummet er flot opbygget og stort set alle sangene ”pleaser” mine ørergange. Langquist har en fed stemme, som jeg vil betegne som en blanding af Anders Blichfeldt (Big Fat Snake) og David Coverdale (Whitesnake). Han levere et virkelig godt stykke arbejde. Det samme gør alle guitaristerne, som viser hvordan en solo skal spilles, uden der bliver for meget ”lir”. Og man skal heller ikke glemme de flotte kvinde vokaler, der som sagt leveres af Robin Beck (”Fly Away”, ”Seas To Cross” og ”Alone”), men også svenske Pandora synger på en sang ”Oceans Of Love”. De sange jeg vil fremhæve på Expressions er ”Rose Lee”, ”Fly Away”, ”Move On”, ”Sea To Cross” og "River Of Tears". Sidst nævnte er et instrumental nummer, som har en smule Dire Straits touch over sig i indledningen. Derudover er Impulsia’s cover version af Clapton’s ”Layla” helt sikkert også et lyt værd. Det er en ”farlig” sang at lave en cover version af, men med disse musikkere kan man ikke gå helt galt i byen. 

Expressions er virkelig godt produceret og musikkeren spiller alle virkelig godt. Man kan ikke sætte en finger på noget i den retning. Producer på pladen er Marcus Jidell med Uno og Pontus Norgren som co-producers. Sange og tekster er hovedsagligt skrevet af Uno og Langquist og som medsangskriver på ”Fly Away” og ”Seas To Cross” er Robin Beck. Bandet kan helt sikkert være stolte over denne udgivelse. Jeg kan ihvertfald godt varmt anbefale den!! Jeg kendte ikke Impulsia før jeg fik denne cd tilsendt, men det gør jeg nu. Tak til Bo!! 

     (5 ud af 6)

Lyt til Impulsia: http://www.myspace.com/impulssweden

______________________________________________________________________

Celestial Decay–Contradictum 

Anmeldt af Calle: 20-06-2010 

Celestial Decay er et melodisk metal band fra Göteborg, Sverige, som blev dannet i 2008 af Hobbe Houshmand (guitar) og Henrik Hedman (trommer). Udover de to består bandet af Angelo Mayer (sang), Jurgis Rodin (bas) og Robert Bjärmyr (guitar). Contradictum er bandets debut CD. 

CD’en består af 16 numre, heraf et pat introer, et cover nummer og en 4-spors epic’s rejse som afslutningsnummer. Musikken er meget keyboard domineret, men der er stadigvæk en del melodisk heavy guitar indover. Mayer har en god powerfuld stemme, som passer godt til bandets musik. Medlemmerne i Celestial Decay er meget talentfulde og spiller alle deres instrumenter godt. De sange jeg vil fremhæve på Contradictum er ”Eye Of The Storm”,  ”Void Within II”og ”No Need For A Hero”. I sidst nævnte har bandet fået en kvindelig gæstevokal med, som fremføres flot af Ellen Westholm. Derudover levere bandet en udmærket cover version af Rhianna’s ”Unfaithful” (min færste tanke var – det er da et mærkeligt valg). Som nævnt afsluttes cd’en af en 4-spors epic’s fortælling om krig, hvor der gøres brug af en del spoken-word (bl.a. George Bush). Sangen hedder ”Final Night” og faktisk er ”Final Night:....Of The End” et af cd’ens mest heavy numre. Med både stille passager og de hurtige guitar riffs er musikken meget varieret, hvilket jeg personligt synes godt om.  

Contradictum er indspillet af bandet selv og det er guitaristen Hobbe, som har stået for at producere pladen. Derudover er det legendariske Beau Hill som har stået for mastering af cd’en. Han har tidligere arbejdet sammen med bands som bl.a. Winger, Ratt, Europe og Alice Cooper. Man kan ikke sætte en finger på lyden eller produktionen på denne plade. Alle keyboards er indspillet af Lokke, som ikke er med i bandet mere og de symfoniske dele er skrevet af Hobbe og Henrik.  

Jeg vil anbefale dette band og Contradictum til fans af bands som f.eks. Kamelot, After Forver, Epica og Dream Theater. Normalt er det ikke denne slags musik jeg selv lytter mest til, men når jeg gør det, så er Celestial Decay et af de bands jeg sætter på anlægget. Jeg kan varmt anbefale denne CD. 

CD'en er udgivet via pladeselskabet The Music Alliance.

     (4½ ud af 6)

Lyt til Celestial Decay: http://www.myspace.com/celestialdecay

______________________________________________________________________

Lautstürmer – Depopulator 

Anmeldt af Calle: 20-06-2010 

Lautstürmer er et svensk band som blev dannet i 2007 af Adam (guitar/sang) og Christ (bas). Sammen finder de to ud af, at deres musik skal indspilles og udgives og de får derfor Selle med på trommer. Alle tre medlemmer har tidligere spillet i bandet Driller Killer. 

Depopulater, som er bandets debut album, består af tolv sange, hvor jeg vil betegne stieln som hardcore/punk/metal. Denne genre er ikke det jeg hører mest og jeg må derfor også indrømme, at denne cd ikke ligger så godt i mine ører. Efter min mening er musikken alt for ensformig og jeg har svært ved at skelne sangene fra hinanden. Den længste sang på Depopulator er ”Let The Axe Fall” som har en varighed på 2 min og 35 sekunder. Så alt i alt har cd’en en spilletid på 25, 7 min. Jeg har nu hørt cd’en et par gange eller fire og jeg har svært ved at finde et par sange jeg kan fremhæve, men skal jeg vælge et par stykker, så må det være ”Coffin Shaker” og afslutningnummert ”Back For Blood”. På sidstnævnte sang leveres guitar soloen af Commander Reinhagen fra det svenske band The Mobile Mob Freakshow. 

Alle sange på Depopulator er skrevet, indspilet og mixet af bandet selv, med en hjælpende hånd fra Danne (hvem det så end er?). Lyden i sig selv er fin nok, men produktionen kunne måske godt have været lidt bedre. Men okay, det er jo hardcore punk/metal, så det er vel helt i orden. 

Hvis du i forvejen kan lide Driller Killer eller f.eks. det britiske band Extreme Noise Terror eller japanske Slang, så vil du også kunne lide Lautstürmer. Bandet spiller i København på Ungdomshuset Overdrevet den 1. Juli. 

Cd’en bliver udgivet via Power It Up Records den 25. juni. 

  (2 ud af 6)

Lyt til Lautstürmer: http://www.myspace.com/lautstrmer

________________________________________________________________________

Scream Arena – House Of Pain (EP)

Anmeldt af Calle: 14-06-2010 

Scream Arena er et britisk band fra York, der spiller klassisk hård rock/metal. Bandet blev dannet i 2005 og består af Andy Paul (sang), Dave Swift (guitar), Lee Purton (guitar), Nick Daniel (bas/keyboard) og Stix (trommer). 

House Of Pain er en EP som består af fire sange. Selvom der kun er tale om fire sange (heraf et covernummer), så er det nok til at fange min opmærksomhed. Man kan sagtens høre bandets inspirationskilder, som består af bands som bl.a. Judas Priest, Saxon, Dokken, W.A.S.P., Accept og Savatage. Men på EP’ens titlenummer, som efter min mening er det bedste nummer, hører jeg også en smule Alice Cooper. Og  ”Somewhere”  minder mig lidt om en tidlig Bryan Adams sang, MEN dog tilført lidt mere heavy guitar. Bandet gør også et forsøg på at give Elvis’ ”Heartbreak Hotel” et mere moderne og heavy touch. Dette lykkes efter min mening ikke helt. Og så synes jeg ikke man skal putte et cover nummer på en EP med ”kun” fire sange. Sidste sang er ”Goodnight L.A.”, som er en helt udemærket rock sang. 

House Of Pain er produceret af Paul Sabu, som tidligere har arbejdet med bands som KISS, Alice Cooper, David Bowie, Little Cæsar og Silent Rage. Bandet har valgt den rette til dette job. Bandet selv virker alle som dygtige musikkere og Andy har en god stemme. Som et lille tillæg kan jeg fortælle, at det er ham der lægger den britiske stemme på The Poodles’ ”Wings Of Destiny” fra deres seneste album ”Clash Of The Elements”. 

Scream Arena har indspillet en fuld længde CD, men venter på det rette selskab til at udgive den. Jeg venter spændt på at høre mere. 

    (3½ ud af 6)

Lyt til Scream Arena: http://www.myspace.com/screamarena

__________________________________________________________________________________

Royal Hunt – X

Anmeldt af René 06-06-2010

Så de symfoniske rockere i Royal Hunt tilbage! Og med album nr 10, som har titlen X. Det skal ikke være nogen hemlighed, at jeg har været en STOR fan af bandet, siden jeg i 1997 hørte dem for første gang. Og den dag i dag, har jeg så og sige ALT hvad de har udgivet. Og jeg må sige at, det har været en stor fornøjelse, at følge dem.

Bandet har til tider, levet en lidt omtumlet tilværelse. De har flere gange skiftet gruppens musikere, fået andet pladeselskab, også videre... Og så er bandets stifter, og hovedkomponist Andre Andersen, flere gange blevet beskyldt for at være diktatorisk, og værende svær at arbejde sammen med! Måske er han det, måske er han ikke. Men fakta er, at uden ham var der ikke noget der hed Royal Hunt! Han har en stor del af skylden for, at de er her den dag i dag.

Royal Hunt har siden, den første udgivelse "Land Of Broken Hearts", udgivet materiale af sindssyg høj klasse! Her kan også nævnes "Fear", "The Mission", "Paradox" og flere andre. X, er absolut ingen undtagelse! Det er bandets anden cd, med sangeren Mark Boals. De fleste kender ham fra blandt andet Yngwie Malmsteen. Han har en fed stemme, som passer perfekt til Royal Hunts musik. Bandets andre musikere, spiller også perfekt. Og gjorde de ikke det, så var DE ikke i Royal Hunt! For Andre, er en af verdens bedste keyboardere, og helt sikkert perfektionist! Og heldigvis for det. Derfor er Royal Hunts musik, af en meget høj teknisk klasse. Det samme er tekster, produktion, også videre. X, er lige så fed som bandet andre cd'ere. Og er man fan, er den selvskreven. Og er man ny fan, så er den et godt sted at starte. Da den meget fint, viser Royal Hunts udvikling, som band igennem 20 år. Og hvad vi fans, har og se frem til fremover. Der er virkelig købepligt her!

     (5 ud af 6)

Lyt til Royal Hunt: http://www.myspace.com/royalhuntmusic

_______________________________________________________________________

Pretty Maids - Pandemonium

Anmeldt af René 16-05-2010

Og her er vi så nået til, en af Danmarks fedeste og mest produktive bands. Nemlig de gamle rocker fra Horsens, navnet er Pretty Maids. Og det er altid en fornøjelse at høre nyt fra dem! Sidste udgivelse fra dem, er fra 2006, og hed Wake Up To The Real World. Det var et udspil, der viste et band i topform! Masser af fede numre, og meget høj klasse prægede dette album. Og var efter min mening, et stort fremskridt. For forgængeren Planet Panic, fra 2002 var en slem skuffelse! Den manglede melodierne, og ALT hvad Pretty Maids ellers havde at byde på. Desværre... 

Nu skriver vi 2010, og drengene er tilbage! Pandemonium er titlen på den nye cd, og den er virkelig et rart og fedt bekendskab. Det er tydeligt at gutterne, har lyttet lidt til deres gamle udspil. For flere af numrene, lyder som de gjorde på mesterværker som Future World, og Jump The Gun. Og netop Future World, er jo fra firserne. Og samme firserlyd, er intakt på Pandemonium. Den første video "Little Drops of Heaven", er et fint eksempel på det! Da den indeholder lidt af den samme keyboard lyd, som gruppen brugte en del, tilbage i de dejlige firsere. Nummeret er iøvrigt en flot powerballade, som har et dejligt omkvæd, og er dejlig melodisk.

Generelt er Pandemonieum, et fremragende comeback fra en gruppe, der igennem flere år, har oplevet massiv modgang! Deres manegement Rock On, gik konkurs i 2002. Og skabte massive problemmer for Pretty Maids. Derefter fik guitarrist Ken Hammer, vrøvl med hjertet. Derfor var gruppen, sat på stand by et stykke tid. Da han kom på fode igen, valgte bandets trommeslager Michiael Fast, at forlade bandet. Men de fandt en ny, og kom stærkt igen! Nu har Pretty Maids mangeårige bassist, Kenn Jacobsen, så valgt at søge nye græsgange. Og gruppens mangeårige ven, Hal Patino, er nu den nye erstatning. Men det viser bare, at Pretty Maids er en gruppe, der ikke kan holdes nede! De bliver ved at komme igen, og Pandemonium er et fint eksempel på det. Den er fuldt på højde med, klasse skiver som førnævnte Future World. Og både nye og gamle fans, skylder sig selv, at springe med på vognen! Det gør jeg i hvert fald, jeg har været fan siden Sin Decade, og det vil jeg blive ved med! 

      (5½ ud af 6)

Lyt til Pretty Maids: http://www.myspace.com/pmaids

______________________________________________________________________

Exit State – Death Of A Rockstar 

Anmeldt af Calle: 09-05-2010 

Exit State er et band fra East Lancashire, England og bandet består af Phil Ireland (bas), Roy Bright (sang/guitar), Pat Hicks (trommer) og Adam Stephenson (guitar). Death Of A Rockstar er bandets debut cd. 

Cd’en består af ni sange, hvor stilen kan betegnes som alternativ rock. Man kan godt høre, at bandet har mange forskellige inspirationskilder. Jeg vil sammenligne deres musik, med bands som Foo Fighters (dog ikke i samme klasse), Lost Prophets, Weezer og  Therapy!. Dertil kan lægges en lille snert Iron Maiden og Puddle Of Mudd. De bedste sange på Death Of A Rockstar er efter min mening indledningsnummeret ”Lost Beyond Belief” samt ”Dominates Me” og ”Bad Days”. Sidst nævnte havde bandet med på en EP, som gjorde at de fik en pladekontrakt. Musikkerne spiller ok, men sangerens stemme er ikke helt i top. Der er et eller andet der irriterer mig, når jeg hører pladen. Måske er det bare en tilvænnings sag (der kræver flere gennemlyt end jeg har givet cd’en). Og selvom jeg sammenligner bandet med en bred vifte af bands, så savner jeg alligevel lidt mere variation i musikken. Så alt i alt vil jeg sige det er en middelmådig cd, som jeg ikke vil sætte på anlægget særlig tit. 

Death Of A Rockstar er produceret af Steve Fenton (som for mig er ukendt) og den er masteret af Ray Staff. Sidst nævnte har tidligere arbejdet sammen med bl.a. Muse og Rolling Stones. 

Jeg ved godt at cd-coveret ikke har så meget med selve musikken at gøre, men jeg bliver nød til lige at give min mening til kende i det her tilfælde. Jeg synes godt bandet kunne have fået lavet et bedre cover, da det de bruger her, ser alt for opsat ud. 

Death Of A Rockstar udkommer via King Prawn Records den 31. Maj 2010. 

   (2½ ud af 6)

Lyt til Exit State: http://www.myspace.com/exitstate

_________________________________________________________________________________

Nasty Tendecy – Wild and Nasty 

Anmeldt af Calle: 01-05-2010 

Nasty Tendecy er et female-fronted band fra det nordlige italien, som blev dannet i 2007. På cd’en bestod bandet af Nikky Nails (sang), Johnny Curly (trommer), Luke Nasty Kidd (guitar) og Maury Lyon (bas). Senere har bandet fået en ny kvindelig sanger der går under navnet KC Doll. 

Wild and Nasty er Nasty Tendecy’s debut fuld lændge cd. Bandet spiller energisk hard rock/metal, som er inspireret af bands som Twisted Sister, Dokken, Mötley Crüe og Accept. Cd’en beståt af elleve sange, hvor jeg vil fremhæve ”Better Mad Than Dead”, ”Sweet Baby Runnin’ Wild”, ”Fight To Survive”, ”Sleazin’ In The City” og ”Desire” som de bedste sange. Bandet spiller godt og Nikky’s stemme lægger godt til musikken. Hun lyder lidt som Liv fra det svenske band Sister Sin. Produktionen er god og lyden er helt fin, men musikken er måske en anelse for ensformig. Jeg kunne godt ønske mig lidt mere varation og måske en enkelt stille sang. Men er man til klassisk hard rock/metal med kvindelig vokal, så går man ikke fejl i byen ved at invistere i Wild and Nasty. 

Cd’en er indspillet af Alex Bounty og Toro i Convolution Studios, mens Andy LaRogue har stået for mastering. Larogue er bl.a. kendt som guitarist i King Diamond’s band. Derudover har han været producer og gæstemusikker på cd’er med bl.a. Evergrey og At The Gates. 

Bandet er et udmærket live band og har bl.a. været på en større Europa tour med L.A. Guns, som også bragte dem til The Rock i september 2009. Her fik jeg muligheden for at møde bandet og se dem live. En flok søde mennesker der brænder for det de laver, hvilket gør at de giver den max gas på scenen. 

Wild and Nasty er udkommet via My Graveyard Productions. Bandet arbejder i øjeblikket på en efterfølger til debut albummet. 

    (4 ud af 6)

Lyt til Nasty Tendecy: http://www.myspace.com/nastytendency

______________________________________________________________________

Markonee – See The Thunder 

Anmeldt af Calle: 01-05-2010 

Markonee er er band fra Bologna i Italien og består af Stefano Peresson (guitar), Gabriele Gozzi (sang), Ivano Zanotti (trommer), Luigi Frati (bas) og Carlo Ariosti (guitar). Bandet spiller klassisk melodisk hard rock og See The Thunder er deres anden udgivelse. 

Cd’en består af ti rocksange, som alle har gode guitar hooks og melodierne er fængende. Man skulle næsten tro, at bandet havde sin storhedstid i 80’erne og inspirationskilderne er da heller ikke til at tage fejl af. Markonee har lyttet meget til bands som f.eks. Winger, , Ratt, Y&T, Tyketto, White Lion og Gotthard. Men bandet formår alligevel at skabe deres egen forfriskende og nutidig lyd. Den bedste sang på cd’en er efter min mening ”Women & Whisky”, men sange som ”See The Thunder”, ”The Cross Between The Line” og ”Brand New Day” er også rigtig gode. Faktisk bliver man ikke skuffet over en eneste af sangene på pladen, måske lige med undtagelse af ”Cherry Blossom”, som jeg finder lidt kedelig. Bandet spiller godt og Gozzi (som også synger i et andet italiansk band Killer Klown) har en super fed stemme. Bandet har helt sikkert international klasse. 

See The Thunder er produceret af bandet selv i samarbejde med Oderso Rubini. Legendariske Beau Hill (Ratt, Alice Cooper, Winger, Eric Clapton m.fl.) har stået for mixing og mastring af cd’en. Så lyden og produktionen er helt i top. 

Så er du til denne genre inden for rocken og kan du lide nogle af de ovennævnte bands, så vil du helt sikekrt finde See The Thunder rigtig god. Jeg er i hvert fald imponeret!! 

Bandet har ry for at være et super godt live band og har da også spillet opvarmning for bl.a. White Lion, Gotthard, L.A. Guns og Winger. Sidst nævnte spillede de sammen med til Rock The Night Fest II på The Rock i december 2009. Og på trods af at få kendte bandet, så fik de alligevel folk med og jeg synes personligt de var rigtig gode. 

See The Thunder er udkommet via Escape Music. 

     (5 ud af 6)

Lyt til Markonee: http://www.myspace.com/markonee

_____________________________________________________________________ 

Chris Laney – Only Come Out At Night 

Anmeldt af Calle: 30-04-2010 

Chris Laney er både guitarist, sanger, sangskriver og producer. Han har spillet i bl.a. Randy Piper’s Animal og Zan Clan og han har produceret cd’er med bl.a. Europe, Easy Action, Crazy Lixx og CrashDïet. Only Come Out At Night er Laney’s anden solo cd. 

Stilen er den samme som på Laney’s første cd ”Pure” fra 2009. Alle sangene er velskrevet og fænger lytteren. De bliver alle byget op med gode vers der fører til powerfulde omkvæd, som man hurtigt lærer og dermed kan synge med på. Laney formår at skrive virkelige catchy sange. På Only Come Out At Night vil jeg fremhæve ”Rockstar”, ”Only Come Out At Night”, ”Love So Bad”, ”B4 It’s 2Late”, ”Playing With Fire” og ”Daydream”. Sidst nævnte lyder lidt hen af Alice Cooper og indlednigen til ”B4 It’s 2Late” minder mig en del om Charles Aznavour's "She" (det var min første tanke). Men sangen ændrer stil og bliver en rigtig rocker. ”Playing With Fire” fik mig efterfølgede til at sætte mine Trixter cd’er på. Omkvædet i sangen minder mig om Trixter’s sang ”One In A Million”. Faktsik er der ikke rigtig nogle dårlige sange på pladen. 

Ligesom på forgængeren Pure, så har Laney’s mange gæstemusikkere og sangskrivere med på Only Come Out At Night. Disse inkludere bl.a. Ian Haugland (Europe), Conny Bloom (Electric Boys), Zinny Zan (Zan Clan og Easy Action), Nalle Grissly Påhlsson (Treat) og Bruce Kulick (ex. KISS). Og med disse ombord kan det jo ikke gå helt galt. Jeg synes dog ikke helt Only Come Out At Night lever helt op til ”Pure” (som jeg gav 9 ud af 10 på den gamle skala), men den er helt sikkert værd at investere i. Og er du til klassisk melodisk hard rock med gode powerfulde omkvæd og stor guitarlyd, så er Chris Laney helt sikkert noget for dig. 

Only Come Out At Night udkommer via Metal Heaven den 7. Maj.

     (5 ud af 6)

Lyt til Chris Laney: http://www.myspace.com/chrislaney

Læs i øvrigt mit interview med Laney her (på englesk)

_________________________________________________________________________________

Ripe- A Moment Of Forever

Anmeldt af: René: 25-04-2010 

Hvor er det dejligt som anmelder, endnu engang og sidde og lytte til, et dansk band! Den danske rock og metal scene, blomstre virkelig. Det er godt at se, at ikke kun er svenskerne og nordmændene, som formår at skabe fed musik. Den gruppe det drejer sig om her, er det københavnske band Ripe. De blev dannet i 2001.  Og cden her, A Moment Of Forever, er deres første udgivelse. Foruden bandets 5 faste medlemmer, er den gæstet af yderst prominente gæster, som Michiael Denner. Og ham kender vi jo selvfølgelig fra Mercyful Fate, og ikke mindst Force Of Evil. Ligeledes medvirker Dagfinn Joensen, som er kendt fra blandt andet Fate. 

Men nu til A Moment Of Forever! Hvor er det fedt for engangs skyld, med et band som Ripe, som er nemme og sætte i bås. For fra allerførste skæring ”Derelict”, er det tydeligt at Ripe har lyttet meget til god gammeldags heavy metal! Og at bands som Iron Maiden, Saxon, Judas Priest, ikke har levet forgæves. Og der er ikke noget galt i, at have sine helte. Det har Ripe, og ALLE andre bands og solister. Det er meget naturligt, og er tit grundlaget for at starte en gruppe. Man deler samme musiksmag, og ønsker at skabe musik, der lyder som dem man forguder. 

Og Ripe gør det faktisk ret fedt! De er dygtige musikere, og ferme sangskrivere. At de så ikke er ret orginale, er så en helt anden sag. Men det er også svært, at være nyskabende her hvor vi skriver 2010. Men pyt med det!  For er A Moment Of Forever, er fed og holdbar underholdning. Som er skabt af musikere, der brænder for det de laver. Og det er nok for mig! Cd'en har tilmed en fed lyd. Og det er bandet selv, der har stået bag mikserpulten. Hvis jeg skal komme med et lille råd til bandet, så må det være, at de forsøger og finde derees egen identitet. Det kan de så, arbejde på til næste udgivelse. Indtil da, bør alle der elsker heavy metal, tjecke Ripe ud! 

     (4½ ud af 6)

Lyt til Ripe her: http://www.myspace.com/weareriperocks

______________________________________________________________________

Boil – A New Decay 

Anmeldt af Calle: 24-04-2010 

Århusiankse Boil blev dannet i 2004 og består af Stig Nielsen (guitar), Jacob Løbner (vokal), Mikkel Ib (trommer), Brian Stilling (bas) og Mads Vigeholm (guitar). Bandet spiller en blanding af alternativ/grunge, metal og progressiv hård rock. A New Decay er bandets andet album. 

Boil’s musik minder mig om bands som Alice In Chains, Tool og A Perfect Circle, med elementer af 30 Seconds To Mars og Staind. A New Decay består af ti sange, som er indspillet, produceret og mixet af bandet selv. Mastering har Tue Madsen stået for. Har har tidligere bla. arbejdet sammen med Mnemic, The Haunted og Hateshere. Musikken er til tider hård, andre steder melodisk og så gøres der brug af elektroniske elementer. Det sidste høres bl.a tydeligt i afslutningnummeret ”Starless”. De sange jeg vil fremhæve på pladen er ”Quiet Hours”, ”Dead Inside”, ”Hypersomnia” og ”The Fall”. I sidst nævnte bruger bandet igen elementer fra den elektroniske musik og samtidig gør de brug af en cello, som spilles af Sofia Olsson. Netop denne sang får mig til at tænke på 30 Seconds To Mars. 

Selvom Boil tager lidt fra forskellige genre og dermed har fundet lidt deres egen stil, synes jeg alligevel, at musikken på A New Decay bliver lidt ensformig. Og selvom sangene har både hårde og melodiske passager, så er de bygget op over samme riffs. Musikkerne kan deres kram og Løbner har en god stemme til denne genre inden for rocken. Samtidig er cd’en godt produceret, men lidt mere variation i musikken ville være godt. Derfor vil jeg godt anbefale denne cd. Især for fans af de nævnte bands. 

A New Decay udgives på Mighty Music via Target Distribution den 26. April. 

    (3½ ud af 6)

Lyt til Boil: http://www.myspace.com/boilmusic

_____________________________________________________________________

Eciton – A Scent Of Veracity 

Anmeldt af Calle: 24-04-2010 

Eciton er et dødsmetal band fra København. Bandet blev dannet i 2000 og består nu af Thomas Berg (guitar), Jesper von Holck (vokal), Jesper Frost (trommer) og Peter Wolf Frandsen (bas). Der har været et par udskiftninger i bandet siden det startede, bl.a. på grund af to tragiske dødsfald af tidligere medlemmer. A Scent Of Veracity er bandets andet album

Normalt hører jeg ikke så meget døds metal og det er derfor lidt svært for mig at sammenligne bandet med andre døds metal bands. Samtidig skal jeg lige vænne mig til Jesper’s growlende vokal. Når det er sagt, så vil jeg anmelde cd’en på bedste vis. Eciton har helt sikkert en meget internationalt lyd og det er ikke til at høre, at bandet er fra lille Danmark. Musikken er hurtig og tons tung og der gøres flittigt brug af dobbelt stortromme. Efter et par gennelyt af A Scent Of Veracity, så er de numre der faldt bedst i min smag ”Neo Conservative Control”, ”Minipulate Death” og ”Exposed Devotion”. Dog er det svært for mine ”ikke-så-meget-kendskab-til-døds-metal-ører” at høre den store forskel mellem numrerne. 

Bandnavnet Eciton er, så vidt jeg ved, en myre (nærmere betegnet en hærmyre) og det passer godt til et band der spiller denne slags musik. Og bandets tekster omhandler bl.a. en meget kritisk holdning til den politiske dagsorden. Disse to ting lagt sammen vises på det fede cover artwork. 

Som sagt er A Scent Of Veracity bandets andet album og det er indspillet i Earplug studiet i løbet af 2007 – 2008 med Thomas Pedersen bag knapperne. Pladen er mixet i JBO Sound af Jacob Olsen og bandet selv. 

A Scent Of Veracity udgives på Mighty Music via Target Distribution den 26. April. 

    (3½ ud af 6)

Lyt til Eciton: http://www.myspace.com/eciton

______________________________________________________________________

Anmeldt af René: 19-04-2010
 
Nu har jeg efterhånden, hørt hård rock og metal i de sidste 20 år. Og i gennem årene, støder man på solister og bands, hvor man tænker dem skal jeg have tjecket ud. Sådan er det også med engelske FM! Jeg har set dem lovprist mange steder, og nu kommer chancen så, for at give deres nye skive Metropolis, et par ord med på vejen.

Anmeldt af René: 10-02-2010
 
Og her er vi så nået til et nyt dansk band. Bandet hedder Forcentury, og deres cd har titlen Vanguard. Cd'en har gruppen selv,sørget for at få udgivet, da de endnu ikke har et pladeselskab i ryggen. Men det tror jeg bestemt, at deres fine udgivelse her kan rette op på!
 
For Vanguard er en fin start for Forcentury. Og når man lytter skiven igennem, er det tydeligt at gruppen virkelig vil det her! Det er ret sjældent, at et debut album er så gennemført. Når man tager i betragtning, at gruppen selv har skulle betale for produktion, så har de gjort det helt rigtige, ved ikke og springe over hvor gærdet er lavest! For Vanguard lyder rigtig godt. Og de har fået lavet en rigtig fed produktion. Coveret er også ret gennemført, og passer til gruppens spillestil.
 
Og hvad er Forcentury, så for en størrelse rent musikalsk? Jo, gruppen er faktisk ret alsidige! For jeg kan både spore Rhapsody i deres spillestil, men også bands som Iron Maiden, Judas Priest, Anubis Gate, og en lille knivspids Wuthering Heights. Altså primært speed metal, power metal, og heavy metal, i en fin sammenblanding. Det er teknisk velspillet, og med flot vokal fra John Thunder. Han har en lys vokal, som denne slags musik foreskriver. Guitarspillet fra de herrer Masters og Jack, sidder også lige i skabet. Ligeledes gør rytmesktionen fra Iver på bass, og Jonas på trommer også, tight og præcist. Andreas på keyboard, gør også et godt stykke arbejde. Skal jeg fremhæve et par numre, må det blandt andet blive den speedede ”Though The Eyes Of Thunder”. Eller den flotte ”The Abyss”, som har noget flot guitarspil, som minder lidt om Dave Murrays og Adrian Smiths fra Iron Maiden. Meget melodisk og i ørefaldende. Men alt i alt kan jeg kun anbefale Vanguard. Så køb den, hvis du er til de pågældende bands, og for at støtte et fedt dansk band!

Anmeldt af René: 10-01- 2010
 
I de sidste 10-15 år, har Danmark fået det ene fede metalband, efter det andet. Her kan nævnes blandt andet Hatesphere, The Arcane Order, Mercenary, og flere andre. Men personligt har jeg savnet bands, i den mere melodiske ende. Bevares, bands som Royal Hunt og Cornerstone, har da leveret musik, i meget høj klasse i flere år. Men altid rart med nogle nye kompetente bands. Og her er så Missing Tide! Bandet blev dannet i 2007 og Follow the Dreamer er deres første cd. Og hvilken start! For selv om, jeg har hørt rock og metal i over 20 år, så har jeg MEGET sjældent lyttet til så gennemført en udgivelse. Men ærlig talt, så er jeg ikke specielt overrasket! For med sådan et lineup, kan det kun blive godt.