White Wizzard – Flying Tigers

I starten af året anmeldte jeg White Wizzards debut album ”Over The Top”, selvom det faktisk udkom sidste år, men jeg synes det fortjente et par ord med på vejen. Nu sidder jeg så med bandets andet album og der har været lidt udskiftning i bandet siden debuten. Det er stadigvæk Jon Leon (hovedmanden bag bandet) der rykker i bassen. Og det er også stadigvæk Wyatt Anderson der lægger vokal på sangene, men han har siden indspilningen af albummet forladt bandet og blevet erstattet af Michael Gremio (ex. Cellador). Trommeslageren Giovanni Dürst er stadigvæk den samme, men de to guitarister Jake Dreyer og Cory ”The Nagatoshi Nightmare” er begge nye. (sådan ser bandet ud så vidt jeg er orienteret)

Bandet spiller NWOBHM og især Iron Maiden er en stor inspiration. Derudover kan man også høre lidt inspiration fra bands som Judas Priest, Saxon, Dio, UFO og Thin Lizzy, så der er noget at leve op til. Flying Tigers består af 12 sange og har en varighed på godt en time. Man føler på intet tidspunkt, at man har lyst til at skifte videre til næste nummer. Alle sange er velskrevet og melodierne rammer plet. Der er fuld knald på fra åbningsnummeret ”Fight To The Death” til næstsidste sang ”War Of The Worlds”. Det bliver kun afbrudt af den mere stille ”Starchild”, som efter min mening er et af albummets bedste sange. Og afslutningsnummeret ”Starman’s Son” starter stille, men afsluttes med en masse guitarlir og gang i den. Alt i alt tolv gode sange, hvor jeg finder det svært at udvælge nogle bestemte sange som mine favoritter. 

Som nævnt tidligere, så er Iron Maiden og i særdeleshed Steve Harris en stor inspirationskilde og det kan tydeligt høres i Jon’s basspil som træder kraftigt igennem i lydbilledet. Dobbeltguitarerne fungere også rigtig godt, mens trommerne bare drøner derudaf. Et kæmpe plus for White Wizzard er helt sikkert Wyatt Anderson, hvis stemme minder til tider lidt om Bruce Dickinson’s blandet med lidt Dio. Uden at nedgøre Gremio, så er Wyatt et stort tab for bandet. Hans stemme er fænomenal!!! 

White Wizzard har efter min mening ikke ændret sig særlig meget siden ”Over The Top” (som er et godt album), men jeg synes alligevel Flying Tigers har en lille smule mere saft og kraft end forgængeren. Og når man nu har valgt at lade sig kraftigt inspirere af nogle af kongerne indenfor NWOBHM, kan White Wizzard så levere varen. Ja det synes jeg faktisk godt de kan. Det er helt sikkert et album jeg varmt kan anbefale. Især hvis du er til Maiden, Priest o.s.v. 

Flying Tigers udkom den 19. September via Earache Records. 

     (5 ud af 6)  

Lyt til White Wizzard: http://www.facebook.com/WhiteWizzard