Nye indlæg

Frozen Crown - Winterbane

Skrevet af Jacob Jørgesen
03-05-2021
Frozen Crown stammer fra Italien, nærmere den kendte fodboldby Milano. Dette band er female fronted og spiller power/heavy metal,og der en god blanding herpå. Bandet blev dannet i 2017. I 2018 udkom "The Fallen King". I 2019 udkom "Crowned In Frost". God aktivitet med 2 albums på de år der. Her i 2021 er de så på gaden med Winterbane.

Men imellem den forrige og den her, er der skiftet en del ud i lineuppet. Faktisk forsvandt 3 medlemmer og der skulle findes nye medlemmer. Lineuppet består nu af: Giada Jade Etro (vocals), Federico Mondelli (vocals, guitars og keys), Fabiola Sheena Bellomo (guitars), Francesco Ikki Zof (bass) og Niso Tomasini (drums) Jade og Mondelli er de tilbageværende medlemmer. De 3 nye leverer ifølge mig varen 100%, sammen med de 2 gamle medlemmer.

Jeg har fulgt dem på deres youtube kanal, og det er fedt at se deres spilleglæde. Jeg blev anbefalet bandet af en fyr, så langt væk som New Zealand, som også selv er meget til den her female fronted metal. Kendte dem ikke i forvejen, men efter vedkommende fra NZ anbefalede dem, så blev jeg mere og mere hooked på dem.

Vokalerne sidder Jade næsten 100% på, men feks sang 5 "Crown Eternal" og nr 10 "Blood On The Snow" er det Mondelli, der growler sammen med Jades skønsang, ja på disse er det dødspræget. Jade synger så smukt, så hårene på armene rejser sig, og det er drømmende og fantastisk.

Jeg er imponeret,over hvor fedt det her lyder, når der har været en så stor udskiftning i bandet. De har virkelig sat det hele i brand med denne udgivelse.

Der er 10 numre herpå, hvor af nr 8 er et fantastisk covernummer af Judas Priest’s "Nightcrawler". Deres version er rigtig god og passer perfekt ind. Sang nr 9 er instrumental men ikke instrumental kedelig.

For mig sad sangene fra første aflytning fast, og nr 10 slutter starter man igen forfra. Jeg kan ikke favoriserer et enkelt nummer, så derfor vil jeg sige,at det er hele skiven, der er mit favoritnummer.

Jade og co formår at sætte sig godt og grundigt på lytteren, og fastholder det igennem de 10 sange. Jeg må bøje mig i støvet for dette geniale band. Jeg er en ny fan, og skal så meget ha alt, som de har lavet snarest muligt. Men alt andet ville nok også ha været mærkelig, når man er en a - - sucker for female fronted metal.

Er du ligesom mig besat af female fronted bands, så burde du kunne stå på her.
Vil du tjekke noget metal med female vocals, er det her også stedet at stå på.
 
Winterbane udkom den 23. april 2021 via Scarlet Records.
 

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com