Brasilianske Vulcano er ude med deres 11. studie album Eye In Hell, tilgængeligt 13/3-2020.
Vulcano er endnu et af de der bands fra 80’erne (startet i 1981), som pludselig dukker op, uden at jeg har bemærket dem tidligere. Det er måske min egen fejl, men de har bare ikke ramt min opmærksomhed. I denne globaliserede verden, bør det jo ikke være en ulempe at de kommer fra Brasilien, og de er tilmed et af Brasiliens største metal bands. Men her er de så med deres 11. studie album, og de har fart på. Jeg tror faktisk kun de kender ÉN hastighed, og det er Fast Forward… (med få undtagelser…)
Stilen er speed/death metal, og teksterne handler om satan, ondskab og ødelæggelse. De minder mig en smule om Slayer.
Musikken er for det meste i et temmelig opskruet tempo, hvor trommerne styrer og guitar riffs flyver til højre og venstre. Vokalen er ikke sang, men nærmere som en råbe-fortælling, og den er meget rå, men også en smule ensformig.
Det er faktisk en meget underholdende skive. Specielt nummeret ”Sinister Road”, hvor specielt teksten og vokal timingen adskiller sig lidt fra hvad jeg er vandt til. Omkvædet (hvis man kan kalde det det) har en besynderlig timing i forhold til musikken, men i den sidste ende hænger det jo fint sammen alligevel. I samme nummer går manden på guitar også helt bersærk i en overstyret solo, som slutter nummeret af…
Jeg kan af gode grunde ikke rigtig sige noget om, hvorvidt de holder sig til deres egen stil, da jeg ikke kender deres bagkatalog, men det kan da være at jeg lige skal give det en chance.
Vulcano består af 4 medlemmer: Zhema Rodero, som har været med fra starten i 1981 på guitar, Arthur Von Barbarian (super navn…) på trommer. Han har været med siden 1987. På vokal finder vi Luiz Carlos, som har været med i bandet af 2 omgange, men i sidste omgang siden 2010, og til sidst nyeste medlem på bassen, Ivan Pellicciotti The Darkest, som har været med siden 2013. Jeg giver Vulcano 4 ud af 6 for Eye In Hell
Eye In Hell udkom 13. marts 2020 via Mighty Music.
