Nye indlæg

Mind Over Matter - Human

Skrevet af Jacob Jørgensen
18-02-2020
To af medlemmerne fra bandet der før hed SuitsBLVD er på banen med nyt navn og et spændende album.
 
Der spilles en speciel og anderledes form for Nu-rock/nu Metal. Men synes generelt det til tider er svært at sætte i bås, men det er nok også en styrke.

Lineuppet består af: Armin Kavousi = Forsanger, Peter Scherfig = Guitarist. De resterende medlemmer er der intet nævnt om. Men når der optrædes live bliver rollerne dækket ind der. Der er lidt gæstemusikere med også: Benjy Reid trommeslager fra Moby Dick, Piotrek fra Dune på bas og Rapper Droe fra Los Angeles.

Albummet har været 4 år undervejs, så der er blevet arbejdet godt på det. Værket her indeholder 10 numre incl en intro, som er instrumental.


Der er en god power, forskellighed, og det indeholder både drømmende, smukke og hårde elementer på en gang. Ren vokal og mere smadder på vokal. Det er opbygget bla med tunge riff, teksterne er spirituelle og sammenfundskritiske.

Der er steder i musikken ,som jeg forbinder både med noget ala Linkin Park og soundtrackagtigt.

Jeg havde intet hørt til bandet før, så vidste ikke hvad jeg skulle forvente. Men jeg vil da sige, at jeg blev positivt overrasket, da der bliver serveret en god ret. Ingredienserne der er i retten, er gode, og det bliver spændende at se, hvad det kan blive til med tiden.

Jeg har ikke nogle favoritnumre. Jeg synes bare ,at man skal være åben for noget nyt. Lad bandet føre en afsted på denne musikalske rejse. Hvor den ender ved ingen, men indtil videre er den startet rigtig godt.
 
Human udkom 16. januar 2020 via Gameboiis Entertainment.
 
(4½ ud af 6)
 
Besøg Mind Over Matter på Facebook her

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com