Nye indlæg

Shezoo - Agony Of Doubt

Skrevet af Calle
10-03-2018
Shezoo er et klassik hard rock og melodisk metal band med base i Zürich, Schweiz. Bandets medlemmer kommer dog fra både Holland, Tyskland og Schweiz. Oprindeligt bestod bandet af seks kvinder, da de blev dannet tilbage i 2006. Sidenhen er der blevet skiftet ud i bandet og det består nu kun en kvindelig sanger samt tre voksne mænd. Bandets medlemmer er Natacha (vokal), Micha (guitar), Ralf (bas) og Jerry (trommer). Agony Of Doubt er bandets tredje fuld længde album, men mit første bekendsskab med bandet.

Som sagt spiller bandet melodisk metal og klassik hard rock og inspirationskilderne tæller bl.a. Iron Maiden, Dio, Kingdom Come, Accept og Queensryche. Derudover minder flere af sangene mig om et band som Scorpions. Og Natacha's vokal ligger heller ikke langt fra Klaus Meine's stemme, selvom hun er en kvinde. Hun har en god vokal, men ligesom mr. Meine, så er hun ikke helt sluppet af med sin accent.

Albummet består af 10 gode sange, hvor der både er blevet plads til de klassiske heavy metal numre, de mere hard rock-inspirerede numre samt den klassiske power ballade. Så der er god variation i musikken. Sangene er godt skruet sammen og melodierne er rimelig fængende. Derudover er der flere gode riffs og guitar soloer spredt udover albummet. De sange jeg vil fremhæve er ”Losing Control”, åbningsnummeret ”Agony Of Doubt”, det Scorpions-lydende nummer ”No Way Back” og hard rockeren ”To You”. Derudover så synes jeg også ret godt om power balladen ”Mirror” samt det mere AOR-lydende nummer ”Crimson Rain”. Men alt i alt er det 10 gode sange bandet har skrevet og indspillet.

Agony Of Doubt er indspillet i Iguana Studios i Freiburg, Tyskland. Det er Christoph Brandis der har stået for indspilning, mix og mastering. Og så har Axel Friedrich stået for vokal indspilningen og produktionen. Lyd og produktion fejler bestemt ikke noget. Instrumenterne og vokalen ligger godt til hinaden.

Er du til klassisk hard rock og melodisk metal, så bør du tjekke dette album ud. Personligt er jeg positivt overrasket i og med at jeg slet ikke kendte bandet inden jeg fik dette album tilsendt.
 
Agony Of Doubt udkom 26. januar via Fastball Music.
 
(4½ ud af 6)
 
Besøg Shezoo på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com