Nye indlæg

Sky Of Forever – Sky Of Forever

Skrevet af Calle
17-10-2016
Sky Of Forever er et finsk band, som blev dannet i 2014. Bandet består af Lauri Hannola (vocal og sangskriver), Roni Seppänen (guitar), Rolf Pilve (trommer), Risto Kupiainen (piano og orkestreringer) og Tuomas Yli-Jaskari (bas). Flere af medlemmerne er også med i det finske band Tracedawn og trommeslageren har spillet med i Stratovarius. Sky Of Forever er bandets debut album.

Bandet spiller melodisk rock og er inspireret af 80’ernes hårde rock samt flere større film-musik kunstnere. Jeg har lidt svært ved at høre det hårde rock i bandets musik, men måske nogle af de lidt blødede 80’er rock navne som eksempelvis Bon Jovi og Europe. Derudover lyder musikken meget i retning af det finske band HIM. Dette er i kraft af piano delen samt den meget cinematiske orkester lyd der er meget gennemgående i de fleste af sangene.

Sangene og teksterne er alle sammen skrevet af sanger Lauri. De er bygget meget over den samme skabelon og lyder i mine øre rimelig ens. Der er dog et par enkelte numre som skiller sig lidt ud og det er f.eks. albummets mest heavy sang ”Divine” eller albummets mest stille sang ”Under Everlasting Sun”. Mine favoritter blandt de 9 sange på albummet er åbningsnummeret ”Carry On”, hvor Bruce Kulick gæster på guitar, samt titlennummeret ”Sky Of Forever” og sangen ”Summer Rain”. Sidst nævnte har en indledning der minder mig om Bon Jovi, men den går herefter over og lyder som HIM. Generelt synes jeg sangene på dette album ligger på det jævne. Indledningen på de fleste af sangene starter godt, men går så over og bliver lidt kedelige i versene. Det skal dog siges, at flere af omkvædene rimelig fængende.

Produktionsmæssigt fejler Sky Of Forever ikke noget. Det er flot produceret og lyden er flot og ren og meget poleret, hvilket passer godt til stilen. Albummet er indspillet og produceret af Tuomas Yli-Jaskari, som også har lagt bas på sangene. Det er indspillet i Sonic Pump Studio og East Sound Studio.

Som sagt er jeg er ikke helt solgt i forhold til dette album. Men er du til melodisk og velproduceret rock ala HIM, så kan du sagtens tjekke dette album ud.
 
Sky Of Forever udkom 14. oktober via Might Music/Target Group.
 
(3½ ud af 6)
 
Besøg Sky Of Forever på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com