Nye indlæg

Bound By Wire – Bound By Wire

Skrevet af Calle
08-07-2015
For lidt over to år siden anmeldte jeg Bound By Wire’s EP ”Revolution”. Dengang gav jeg bandet en karakter der var lidt over middel. Nu er de så ude med deres debut fuldlængde album. Bandet er det samme som for to år siden og de tre unge mænd tæller Erwin Turcinhodzic (guitar og sang), Christian Nørgaard (bas) og Erik Storm (trommer).

Mit første bekendtskab med Bound By Wire var ved ovennævnte anmeldelse og de tre sange fra den EP, er også at finde på dette album. Sammen med fem øvrige sange udgør de et vaskeægte hard rock album. Der lægges hårdt fra land med ”Abuser”, som bandet også har lavet en musikvideo til. En god sang at starte ”ballet” med. Herefter følger to andre straight-ahead rock sange i form af ”Losing Control” og ”Side By Side”. Sidst nævnte hører til blandt mine favoritter. I den næste sang ”Over You” sættes tempoet en anelse ned (i hvert fald i versene) og den efterfølges af ”Define Unlock”, som er en endnu mere downtempo sang. Jeg vil gå så langt som til at kalde den for albummets powerballade. Et dejligt afbræk i det ellers hæsblæsende album. De sidste tre sange er som sagt fra den føromtalte ”Revolution” EP. Her finder vi en anden af mine favoritter, nemlig sangen ”See Me Falling”. De øvrige to sange er ”Sugardaddy” og ”Revolution”. Alt i alt er det 8 rigtig gode rock sange bandet har udgivet. De er godt skruet sammen og så er de bygget op over nogle catchy melodier.

Albummet er optaget flere forskellige steder og der er også forskellige producere på. Eller rettere, bandet har selv produceret de tre sange fra EP’en og så er det Lars Strøm der har produceret de resterende sange. Han spiller også additional guitars på albummet. Selvom det er indspillet af flere omgange og på forskellige steder, så får man på intet tidspunkt en fornemmelse af det. Der er en god rød tråd gennem hele albummet og samtidig er der en overordnet god feeling. De unge mænd spiller godt og Erwin’s lidt rå vokal passer godt til musik inden for hard rock genren.

Er du til danske rock bands som f.eks. St. Prostitute, Suckerpunch, Superdirt og Bullet Train Blast, så vil du helt sikkert også finde Bound By Wire gode. De kan efter min mening sagtens måle sig med disse bands. Jeg er i hvert fald blevet fan. Tjek dem ud!!!
 
Bound By Wire udkom 23. maj.
 
  (4½ ud af 6)
 
Besøg Bound By Wire på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

callerock@gmail.com