Nye indlæg

Superhorrorfuck – Death Becomes Us

Skrevet af Calle
25-12-2013

Superhorrorfuck er et italiansk band, som blev dannet i 2005. Der har været lidt udskiftninger i bandet siden starten og besætningen er nu: Dr. Freak (sang), Mr. 4 (bas), Deadly Bucks (guitar), Izzy Wyldhell (guitar) og Franky Voltage (trommer). På albummet er det dog de tidligere medlemmer Paghalloween (guitar), Sgt. Anubis (guitar) og Littlebomb (trommer) der medvirker. 

Bandet spiller sleazy glam-horror-rock og kan vel puttes i samme bås som eksempelvis Murderdolls og Wednesday 13. Death Becomes Us er bandets tredje fuldlængde album og jeg hørte om dem fårste gang tilbage i 2010 da de udgav deres andet album ”Livingdeadstars”. Dengang var jeg ikke synderligt begejstret. Men jeg må sige at de har rykket sig en del siden da og dette album er klart meget mere ”professionelt” og gennemført. 

Albummet består af 12 sange med forholdsvis velskrevne melodier og rimelig fængende riffs. Især er jeg meget glad for sange som ”Down At The Graveyard”, som er min klare favorit, samt titelnummeret ”Death Becomes Us” og den mere downtempo sang eller med andre ord - albummets powerballade ”Love After Death”. Derudover fungerer ”Voodoo Holiday” også ret godt. I denne sang gør bandet også brug af en horn-section, hvilket giver sangen et lidt anderledes udtryk end de andre sange. Der er også et par sange som jeg synes falder lidt udenfor. Bl.a. ”Break Your Shit” og afslutningsnummeret ”Holy Zombie (Holy Bullshit Mix)”. Først nævnte er bare 1 min og 36 sekunders guitar og trommefræs og nogle der råber ”We’re Gonna Break Your F**cking Shit”. Gæster på denne sang er Vikki Violence og Dixxi fra London Based Hellfire Club. Og ”Holy Zombie”, som har gæsteoptræden fra Frenky og Caste fra Easy Trigger, lyder simpelthen bare dårligt. Både lyden og musikken er rimelig ringe. 

Så det er en lidt blandet følelse man sidder tilbage med, når man har hørt albummet igennem. Det skal dog siges, at det vokser på en efter flere gennemlyt. Så uden at skamrose albummet, vil jeg alligevel sige, at man bør tjekke Death Becomes Us ud. Der er flere lyspunkter iblandt de 12 sange, især førnævnte ”Down At The Graveyard”.

Death Becomes Us er ude via logic(il)logic/Atomic Stuff.

  (4 ud af 6) 
 
Besøg Superhorrorfuck på Facebook her.

Kategori: Anmeldelser

Kommentarer

    1 

    Skriv en kommentar

    callerock@gmail.com