Jimi Jamison er snart ude med et nyt album med titlen Never Too Late. Jamison er tidligere forsanger i bands som Target, Cobra og Survivor, og har sunget på flere numre af ZZ Top, udover at han har produceret masser af solo materiale igennem snart 4 årtier.
Første indtryk af den nye skive er klart positiv. Der er tale om rock i mellemklassen, selvom det formentlig er det hårdeste rock som Jamison har været involveret i siden sin tid i Cobra. Når det så er sagt, så er der på ingen måde tale et hårdt album. Der er rigeligt af ballader, så man bliver ikke bange for det.
Jeg sidder umiddelbart og drager lidt paralleller til bands som Journey og Boston, men det er langt fra fyldestgørende for variationerne henover skiven. Jeg har læst mig frem til at Jamison er en stor fan af Deep Purple, og at han rent faktisk en gang i starten af 90’erne var i spil som den nye forsanger i netop Deep Purple, som afløser for den ”fyrede” Ian Gillian. Til tider kan man godt fornemme denne passion, men det gør bestemt ikke noget. Især i skæring nummer 5 ”Street Survivor”, som nok er mit favorit nummer.
Jeg synes bestemt at der var noget bekendt over band besætningen: Jimi Jamison (sang), Erik Mårtensson (guitar, bas, keyboards), Magnus Ulfstedt (trommer), Jonas Öijvall (hammond B3, piano og synthesizers) og Magnus Henriksson (lead guitar på "Street Survivor" & "Heaven Call Your Name"). Det viser sig jo også at Erik Mårtensson er sangskriver og band medlem i det svenske heavy band ”Eclipse”, som jeg tidligere har anmeldt, og som jeg er blevet kæmpe fan af.
Der er ingen tvivl om at Jimi har en rigtig god stemme, og det er nogle solide kræfter der ligger bagved sang skrivningen på albummet, men jeg synes desværre at der mangler lidt kant, når man ser ud over hele albummet, og jeg tvivler på at det bliver en skive som jeg vil sætte på med jævne mellerum.
Never Too Late udkommer den 3. november via Frontiers Records.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg